Willy fik jeg for 4 år siden, da sluttede han sit liv som travhest.
Han skulle slagtes, da de ikke kunne bruge ham mere. Når travheste bliver 12 år, stopper deres karriere. Nogen bruger dem som ride heste andre skiller sig af med dem.

Jeg så så Willy stå der på en fold, og ventede på slagter bilen.
Ejeren sagde at han var ikk til og fange, men jeg gik ind i folden, og han gik lige hen til mig. Okay tænkte jeg, dette er et tegn, jeg skal ha ham.
Jeg hentede ham nogle dage efter, og begyndte og ride ham til.
Han gik fra og være en trav hest som var spændt ind, og løbe i rundkreds, til en så smuk ridehest, så man ikk tror sine egne øjne.
Folk kiggede en ekstra gang da de så hans fryse mærke på halsen, de fattede det ikk. Han lignede en dressur hest!!

Vi fik en masse prof. undervisning, og begyndte til stævner....
vi havde det så fedt! Og jeg var så glad hver dag jeg skulle ud til ham.
Min far renoverede Willy's gamle sulky, og lavede et sæde, så vi kunne sidde 2 på den. Og så tog vi nogle søndags ture i skoven, det kunne han lide :o)

Pludselig en dag efter spring undervisning, begyndte han og halte, jeg gav ham fri, men det blev værer og værer, jeg ringede efter dyrlægen, og fik ham indlagt...der var røngten forandringer i venstre forben, vi valgte og ligge nogle blokader for og se hvor det helt noøjagtig var. Det viste sig i venste kodeled. han fik nogle behandlinger med 14 dages mellem rum, og efter 1 måneds tid, gik ren i bøj prøven. FEDT! jeg kunne begynde og genoptræne ham.
men efter nogler uger i skridt, skulle vi prøve og trave....han var stiv på venstre volte, men tænkte han lige skulle igang, men det blev værer. Jeg ringede til dyrlægen dagen efter, og sagde det. Og vi kan ikk gøre mere. Han er slidt op.
Valget stod på og blive fold hest på smertestillende eller aflivning.
Jeg blev meget ked af det. Men tog den beslutning og få ham aflivet hurtigst muligt.
Jeg tog resten af dagen fri, og var sammen med ham hele dagen.
Onsdag d. 9. juli 2008 var dagen jeg kørte min elskede hest, og bedste ven ud på klinikken. Han fik den første sprøjte, og det gjorde han ikk ku holde sit eget hovede selv. Jeg holdte det, imens jeg kyssede ham og hviskede han var den bedste, og ville altid være min nr. 1 ! Jeg overlod ham til dyrlægen og min bedste veninde som arbejder på et hestehospital og er vandt til det.
Jeg strøg min hånd hen af hans ryg, og ud af hans hale imens jeg gik.....jeg stod på den anden side af hækken et stykke væk.....jeg var SÅ ked af det, jeg faldt i min mors arme og ku ikk forstå jeg var ved og miste ham.

Jeg gik tilbage efter noget tid, og så ham ligge stille...jeg gik hen til ham, agede ham med min hånd i hele hovedet, og kyssede ham på hans flotte bløde pels ved øret....og sagde vi ses......

Savner min Willy........<3